Karriere

Regnskabsassistent

Dygtig og rutineret Regnskabsassistent søges til Fokus Asset Management, hvor aktiviteten fortsætter med at være stigende.

 

OM STILLINGEN

Der søges en erfaren, selvkørende og kompetent Regnskabsassistent, hvor opgaverne omfatter de regnskabsmæssige og økonomiske forhold omkring investeringsejendomme inden for både bolig og erhverv. Du kommer til at indgå i et positivt og kompetent team, som består af en CFO og 10 medarbejdere med ansvar for regnskab og controlling.

Teamet arbejder dagligt tæt sammen med alle afdelinger i Fokus Asset Management, herunder særligt Asset Management og Administrationsafdelingen.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Varetagelse af den daglige behandling af faktura flow i kreditorfunktionen
  • Varetagelse af debitorfakturering
  • Deltagelse i kvartalsvis regnskabsudarbejdelse og årsafslutning, herunder udarbejdelse af afstemninger
  • Deltagelse i udvikling af løbende afstemningsprocedurer
  • Medvirke til udvikling af regnskabsfunktionen, herunder udarbejdelse af procesbeskrivelser på givne områder, effektivisering af arbejdsgange, optimering af ERP system m.v.
  • Varetagelse af administrative opgaver for Fokus koncernen samt Fokus’ kunder
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af oversigter mv. af stamdata for Fokuskoncernen samt de kunder som forvaltes
  • Momsmæssige problemstillinger i forbindelse med kontering af bilag
  • Samarbejde og sparring i og på tværs af afdelinger
  • Deltagelse i arbejdet omkring køb og salg af ejendomme

 

 

PROFIL

Der søges en medarbejder, som har god erfaring med ovenstående arbejdsopgaver. Har du en baggrund fra ejendomsbranchen og kendskab til de regnskabsmæssige forhold omkring investeringsejendomme, er det et plus.

 

Følgende kendetegner dig:

  • Solid erfaring fra lignende stilling
  • God talforståelse
  • Gerne erfaring med UNIK Bolig
  • Gerne baggrund fra ejendomsbranchen

 

Desuden forventer vi:

  • Du formår at samarbejde i en positiv, proaktiv virksomhed som er i vækst, og hvor tempoet er højt
  • Du driver dine egne ansvarsområder selvstændigt, struktureret og inden for deadlines
  • Du evner at se det store billede, og ikke kun egne opgaver
  • Du er servicemindet, har godt humør og sikrer altid en positiv dialog

 

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

 

HAR DU SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til stillingen, bedes du venligst kontakte CFO Peter Haahr – tlf.  23 20 00 78peter.haahr@fokusasset.dk

 

SØG STILLINGEN

Hvis du er interesseret i stillingen, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV samt anden relevant dokumentation via e-mail til: cv@fokusasset.dk.

Alle henvendelser behandles med fuld diskretion.

 

Om Fokus Asset Management

Fokus Asset Management A/S er en af Danmarks førende ejendomsforvaltere med mange års erfaring med investering i og aktiv forvaltning af ejendomme på vegne af nogle af de største aktører på markedet, herunder danske pensionskasser, udenlandske fonde med videre. Der forvaltes ejendomme for DKK 20 mia. og virksomheden udgøres af 52 medarbejdere. Virksomheden dækker hele værdikæden indenfor forvaltning og administration og arbejder målrettet og struktureret med fokus på værdiskabelse i alle led. Teamet består således af asset managers, udlejnings- og projektansvarlige, ejendoms-administratorer, transaktionsansvarlige og en finansafdeling. Kombineret med eksterne specialister har Fokus Asset Management A/S et agilt og dedikeret team, som gør det muligt at udvikle og implementere attraktive business cases.

Søsterselskabet Fokus Fund Management A/S er godkendt som forvalter af ejendomsfonden Commercial Real Estate Denmark P/S