Karriere

EJENDOMSADMINISTRATOR

Fokus Asset Management er en af Danmarks hurtigst voksende ejendomsforvaltere, der forvalter ejendomsinvesteringer for mere end kr. 30 mia. Vi er på en ekspansiv rejse. Vi er nu repræsenteret i Danmark og Sverige og forventer snarligt også at være det i Finland. 

Vi har en stærk, engageret og positiv kultur, som er baseret på dyb kundefokus, ansvarlighed, teamwork og kvalitetsarbejde. Vores vækst er båret af korte beslutningsveje, tæt samarbejde og ved konstant at videreudvikle og løfte medarbejderne.

 

OM STILLINGEN

Vi søger en erfaren og selvkørende ejendomsadministrator, hvor rollen er administration af investeringsejendomme inden for både bolig og erhverv. Du kommer til at indgå i et positivt og kompetent team, som består af en leder og 10 medarbejdere i vores helt nye lokaler i Nordhavn.

Teamet arbejder dagligt tæt op ad alle afdelinger i Fokus Asset Management, og man har særlig tæt samarbejde med Asset Management og Finansafdelingen.

 

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  •  Administration af egen portefølje.
  • Samarbejde og sparring på tværs af afdelinger.
  • Deltagelse i arbejdet omkring køb/salg af ejendomme.
  • Gennemgang af lejekontrakter inden indgåelse.
  • Håndtering af ind- og fraflytninger, administrativt.
  • Lejereguleringer herunder npi, skatter & afgifter mv..
  • Huslejeopkrævninger.
  • Restancestyring.
  • Udarbejdelse af varme- og driftsregnskaber.
  • Deltagelse i kvartalsopfølgning og årsafslutning på de enkelte ejendomme.
  • Deltagelse i budgetlægning for de enkelte ejendomme.

 

PROFIL

Du har god erfaring med administration af investeringsejendomme, både indenfor bolig og erhverv.

 

Den ideelle kandidat:

  • Gerne erfaring med administration af investeringsejendomme fra lignende stilling(er), både inde for bolig- og erhvervsejendomme.
  • Fortrolig med lejelovgivningen.
  • Generelt interesseret i jura.
  • Gerne erfaren bruger af UNIK.
  • God talforståelse.

 

Desuden forventer vi at

  • Du formår at samarbejde i en positiv og proaktiv virksomhed som er i vækst.
  • Du driver dine egne ansvarsområder selvstændigt, struktureret og inden for deadlines.
  • Du evner at se det store billede, og ikke kun egne opgaver.
  • Du er kunde- og lejerorienteret og sikrer altid en positiv dialog.

 

Vedrørende uddannelse lægger vi primært vægt på din arbejdsmæssige erfaring på området, men du kan fx have en Højere Handelseksamen, EA fra Ejendomsforeningen, Ejendomsmægleruddannelsen eller anden uddannelse inden for ejendomsbranchen.

 

HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores Chef for Ejendomsadministration Lykke Marrup – tlf.  61 22 28 68 / lykke.marrup@fokusasset.dk.

 

SØG STILLINGEN

Send din ansøgning til lykke.marrup@fokusasset.dk hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler medio august, og stillingsopslaget bliver lukket, når vi har fundet den rigtige kandidat til jobbet.

Alle henvendelser behandles med fuld diskretion.

 

Om Fokus Asset Management

Fokus Asset Management A/S er en af Danmarks førende ejendomsforvaltere med mange års erfaring med investering i og aktiv forvaltning af ejendomme på vegne af nogle af de største aktører på markedet, herunder danske pensionskasser, udenlandske fonde med videre.

Der forvaltes ejendomme for mere end DKK 30 mia. og virksomheden udgøres af 75 medarbejdere. Virksomheden dækker hele værdikæden indenfor forvaltning og administration og arbejder målrettet og struktureret med fokus på værdiskabelse i alle led. Teamet består således af fund- og asset managers, ejendoms¬administratorer, udlejnings- og projektansvarlige, transaktionsansvarlige og en finansafdeling. Kombineret med eksterne specialister har Fokus Asset Management A/S et agilt og dedikeret team, som gør det muligt at udvikle og implementere attraktive business cases.