Karriere

Studentermedhjælper til Danmarks førende ejendomsforvalter

Har du interesse for ejendomme, analyser og investering?

Fokus Asset Management er i fortsat vækst og forvalter i dag ejendomme for op mod DKK 30 mia. på vegne af danske og internationale investorer. Vi søger en energisk studentermedhjælper til vores team i København. Arbejdstiden er ca. 20 timer om ugen svarende til 2-3 dage om ugen. Vi er fleksible i forhold til arbejdstiden, der vil blive tilpasset dit studieforløb.

 

Stillingen 

Fokus Asset Management er en dynamisk arbejdsplads i vækst med god og positiv energi i et lyst og åbent miljø. På tværs af afdelingerne er der et dedikeret samarbejde, faglig sparring med fokus på kunden.

Du vil indgå i Fund og Asset Management teamet som tilsammen udgør i alt ca. 15 medarbejdere og giver en naturlig mulighed for udvikling og sparring. Der vil være fokus på både din faglige og personlige udvikling og din rolle i organisationen.

Du skal medvirke til, at Fokus Asset Management altid fremstår som en professionel og velorganiseret enhed, både over for interne og eksterne forretningsforbindelser. Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsrapportering
  • Værdiansættelse af ejendomme og investeringer
  • Opdatering af modeller til capex og investeringscases
  • Diverse ad hoc analyser og assistance til asset managers, herunder eksempelvis monitering af aftaler, assistance i forbindelse med udbud, opfølgning på forsikringssager og lign.


Vores ambition er at være ”best in class” og levere den bedste service i branchen. Det forventes derfor, at den nye studentermedhjælper tager ansvar for egne opgaver og indgår succesfuldt i det tværgående samarbejde i virksomheden.

 

Analytisk baggrund

VI forestiller os at du er ved at færdiggøre din uddannelse inden for finans, økonomi, finansiering eller investering; cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.merc.fir. eller lignende. Kendskab til ejendomme er ikke et krav, men du skal være nysgerrig, have lyst til at lære, have gode IT-kompetencer (særligt Excel) og kunne begå dig på engelsk i skrift og tale.

 

Er du interesseret? Så hører vi gerne fra dig!

Lyder jobbet interessant, så send dit CV og motiverede ansøgning til cv@fokusasset.dk

Da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat, opfordres du til at sende din ansøgning snarest muligt.

Ønsker du at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Head of Fund Management Michael Rønnelund, på mobil: +45 2916 5111.

 

Om Fokus Asset Management

Fokus Asset Management A/S er en af Danmarks førende ejendomsforvaltere med mange års erfaring med investering i og aktiv forvaltning af ejendomme på vegne af nogle af de største aktører på markedet, herunder danske pensionskasser, udenlandske fonde med videre.

Virksomheden udgøres af ca. 60 medarbejdere og dækker hele værdikæden indenfor forvaltning og administration og arbejder målrettet og struktureret med fokus på værdiskabelse i alle led. Teamet består således af fund- og asset managers, udlejnings- og projektansvarlige, ejendoms¬administratorer, transaktionsansvarlige og en finansafdeling. Kombineret med eksterne specialister har Fokus Asset Management A/S et agilt og dedikeret team, som gør det muligt at udvikle og implementere attraktive business cases. Som en naturlig del af dette arbejde indgår ESG.