Stationsparken 37

Glostrup

Ejendommen der også er kendt som Hartmanns Pakhus

har en lang historie og blev erhvervet på vegne af en klient i 2005.

Oprindeligt blev ejendommen opført i 1920 som pakhus for frø med omkringliggende forsøgsmarker. Senere blev ejendommen kendt som L’Oréal-bygningen, da koncernen havde sit danske hovedkvartér her indtil 2012.

Efter L’Oréals fraflytning satte Fokus et større idéarbejde i gang, der blandt andet fokuserede på, hvordan ejendommens styrker kunne udnyttes optimalt.

Resultatet var, at der skulle arbejdes hen mod en multi-let ejendom med attraktive fællesfaciliteter, herunder en kantine af høj kvalitet, møde/konferencelokale og et meget attraktivt adgangsområde.

Fokus håndterede udlejningsprocessen i tæt samspil med en ekstern ejendomsmægler, ligesom Fokus deltog i samtlige fremvisninger og håndterede såvel lejeforhandlinger som udarbejdelse af kontrakter.

Efter en relativ kort periode lykkedes det at genudleje ejendommen til i alt ti lejere, og der blev således skabt en multi-let ejendom med en betydelig lavere risikoprofil og bedre afkast for investorerne.